Fredag d. 11. oktober bliver Lille Claus flyttet fra søen til sin vinterresidens og I er mere end velkomne til at komme forbi og se det imponerende syn af båd, kran og kompetente båd-flyttefolk. Det sker ml kl 8 og 10 fra “Borgmesterens øje”, nærmere bestemt p-pladsen på Skælskørvej tættest v. Sorø Sø. I får med garanti ikke svært ved at se/finde os.
Efteråret og vinteren skal bruges til reparationer, hovedrengøring og planlægning af den kommende sæson og flittige frivillige er allerede godt igang.
Turist-kontoret holder åbent som vanligt, så planlægger I familie-fejringer, firma-fester eller noget helt andet, er det en rigtig god idé at reservere båden i god tid.
Lille Claus kan allerede nu glæde sig til at skulle lægge båd til diverse smagninger , konfirmationer, kulturelle indslag og andre events. Følg med vinteren over for inspiration.
Vi glæder os til at se Jer.
Billedet er fra Lille Claus blev sat i søen i foråret.