Lille Claus og Sorø sø havde sørget for godt vejr til de mange gæster, der udnyttede at rutesejladsen startede lørdag d.11. Maj.
Mange havde sikret sig pladser, ved at reservere i forvejen og det var godt. Der måtte ved flere afgange meldes alle pladser udsolgt og flere måtte gå forgæves.
Pinsen byder på sol og sommer-vejr, så går I med tanker om en dejlig sejltur, er I helt sikkert ikke De eneste. Tøv derfor ikke med at reservere pladser allerede nu. Reservationer skal ske senest dagen før ønsket sejltur. Se her hvor og hvordan : Booking
Køleskabene vil være fyldt med dejlige drikkevarer og mandskabet i godt humør, så hank op i familie og venner og fejr at sommeren ser ud til igen at være over os med en tur på vandet. Se her, hvornår vi sejler: Sejlplan 2024.
Vi glæder os til at kunne byde jer velkommen ombord.