Rutesejlads

Rutesejlads på Sorø Sø

I 2019 sejler vi fra d. 11. maj til 29. september samt i efterårsferien d. 12. til 20. oktober.

Kom med på en smuk sejltur, der varer ca. en time! Vi er en engageret gruppe mennesker, der gør vores bedste for, at du får en hyggelig tur.

Tag din egen picnickurv med eller få mad og drikke leveret fra et af byens mange fine spisesteder, se mere her.

Diverse drikkevarer sælges ombord til rimelige priser, se her.

Turen er guidet. En CD fortæller undervejs, hvad du kan se på turen.  Se evt. mere under Seværdigheder

Du kan gå ombord 4 forskellige steder og betale din billet i båden. Dankort og MobilePay modtages.  Er I flere, anbefales det at reservere plads på Sorø Bykontor. For priser, information og evt. booking, se her.

Oplysning om sejltider og steder, se under Sejlplaner.

Båden er udstyret med toilet, overdækket og med sider, der i dårligt vejr kan lukkes vind- og regntæt, men stadig med udsigt.

Vi har godkendt handicaplift og kan medtage 2 almindelige kørestole (ikke elektriske). Dette udelukkende fra anløbsbroen Søgade og kun efter forudgående reservering på Sorø Bykontor.

Båden har ansvarsforsikring, anden erstatning kun efter søloven.

Se, hvad du kan opleve på turen under Oplevelser.

Vi glæder os til at sejle med dig og dem du vil nyde turen med!