Rutesejladsen 2024 er for alvor sparket i gang på Sorø Sø

Lille Claus og Sorø sø havde sørget for godt vejr til de mange gæster, der udnyttede at rutesejladsen startede lørdag d.11. Maj.
Mange havde sikret sig pladser, ved at reservere i forvejen og det var godt. Der måtte ved flere afgange meldes alle pladser udsolgt og flere måtte gå forgæves.
Pinsen byder på sol og sommer-vejr, så går I med tanker om en dejlig sejltur, er I helt sikkert ikke De eneste. Tøv derfor ikke med at reservere pladser allerede nu. Reservationer skal ske senest dagen før ønsket sejltur. Se her hvor og hvordan : Booking
Køleskabene vil være fyldt med dejlige drikkevarer og mandskabet i godt humør, så hank op i familie og venner og fejr at sommeren ser ud til igen at være over os med en tur på vandet. Se her, hvornår vi sejler: Sejlplan 2024.

Vi glæder os til at kunne byde jer velkommen ombord.

Foråret er kommet til Sorø og det samme er Lille Claus

Lille Claus er kommet godt i Søen og både den og besætningsmedlemmerne er blevet behørigt gennemgået og godkendt og  alle er friske og i stand til at tage godt imod gæsterne for denne sæson. anløbsbroerne er ligeledes blevet gennemgået og repareret.

Den årlige uddannelses- og sikkerhedsdag er veloverstået; Imaginære mænd og kvinder røg over bord og blev samlet op igen, procedurer blev gennemgået og spørgsmål stillet og besvaret.  Præcis som loven kræver det.  Allerede dagen efter kunne Lille Claus, ny-poleret, nyvasket og opgraderet sejle sin første chartertur i år.

Få dage efter udnyttede en nytilflyttet Soraner muligheden for at starte sin housewarming med stolt at fremvise Sorø Sø til sine kolleger, der kunne nyde en frisk forårstur med bobler i glassene og lækkerier på bordene.

Selvom rutesejladsen først starter d. 11. maj, er det nemlig  allerede nu muligt at booke en sejltur og se den forårsfine by fra søsiden. Måske er der en fødselsdagsfejring undervejs, måske en firmaudflugt . Du kan selv stå for borddækning og drikkevarer..eller lade os. Find en dato, tag madkurven og familien, firmaet eller vennerne under armen og oplev- eller genoplev en tur på søen.

Klik her for at se nærmere på priser og booking.

Pinsen står snart for døren. Flyt pinsefrokosten ombord på Lille Claus. Søen er altid smuk. i både sol og regn. Båden er overdækket og vi har varme tæpper, hvis det skulle blive nødvendigt.

Sorø og omegn er fuld af aktiviteter og arrangementer for hele familien og Lille Claus er det perfekte sted at slappe af efter en aktiv dag. 

Klik her for at se sejlplanen.

Vi glæder os til at se/ gense jer.

 

Lille Claus sejler i 2024

Turbåden Lille Claus på jubilæums tur på Sorø Sø

Lille Claus sejler i 2024 fra april/maj til Ultimo september.

Vær opmærksom på at der er Regatta 1. weekend i juli